Skodsbøl Stationsbygning.
Jernbanen åbnede den 14 august 1910 og blev nedlagt den 30. juni i 1932.
Jens Schmidt ,der var født 1874, var stationsmester under hele perioden. Han var gift
med Christiane (Christensen), der var født i Hovslund i 1878.
De fik 5 børn:
Peter Christian som er født i 1900 i Jernhütte,
Maren (Maren Kjestine Jensine) er født i Woyens (Vojens) i 1902). Hun blev senere (1931) gift med Christian Gotlieb Deisner i Broager.
Didde, (Christine Marie) er også født i Woyens, i 1904,
Hanne (Johanne Caroline) er født i 1906 i Tørsbøll.
I 1910 blev Jens Christian født i Skodsbøl, han blev kun 6½ år gammel og døde i 1917.
I 1904 forsøgte de 5 komuner (Broager, Skodsbøl, Smøl, Stenderup og V. Sotrup) så igen, men denne gang med en normalporet bane.
Dette forslag blev sendt videre til Kredsdagen i 1905.
Tilladelse til igangsættelse af forarbejdet blev givet i 1905. Men først i 1909 blev anlægsarbejdet igangsat (allerede dengang arbejdede de offentlige myndigheder langsomt).
Togene gik og kom gennem byen, i begyndelsen uden bomme til at standse trafikken. Nogle ulykker blev der jo, men aldrig det helt store, for toget kimede med en klokke, når det nærmede sig overkørslen, så børn og hunde kunne komme af vejen.
Nogle heste blev bange for det prustende tog, og løb løbsk. Lokomotivpersonalet harmedes over bilisternes hensynsløshed ved at
fare over overskæringen foran toget, og der blev derfor etableret bevogtning, som styredes fra stationen. Derefter var det stations
personalet, der harmedes over bilerne der smuttede over i sidste øjeblik. Men ellers var man glade for den gode forbindelse
med gods og pakker.
Dorte Christensen fra Broager, hun rejste med toget fra Broager til Sønderborg hver dag. Skulle man så have et
ærinde med fra Sønderborg, gik man op til stationen og rakte en seddel ind ad vinduet til hende. Om eftermiddagen
når hun så kom tilbage, hentede man varen, betalte så og sagde tak for det.
Hun blev kaldt Dodde postkone. I Broager skulle varerne bringes ud og mange glemte at betale.
Stationsforstander Jens Schmidt var en streng herre der ikke ville acceptere at børn eller andre der ikke skulle med toget, opholdt sig i
ventesalen, så råbte han: "heraus".
Der førte 2 veje til stationen, den ene hed Sortevej og den anden Skræddergade.
Sortevej havde sit navn fra den sorte slagger den var fyldt op med.
Der var 2 veje for så kunne bønderne køre til stationen på den ene vej og fra på den anden, når de store godsvogne
skulle tømmes for varer, så som korn, foderstoffer, briketter, kul,
kunstgødning, kalk og især sten fra teglværkerne
Der var også en rampe, hvorfra der blev læsset svin og kreaturer. Den store stigning af gods i 1928/29 skyldes det store
arbejde med amtsvejen.
I 1932 blev jernbanen nedlagt:
Den sorte vej og jernbanelinien blev foræret til Skodsbøl ungdom, men så skulle de også selv planere og så græs.
Bygningerne blev udlejet. Her boede flere forskellige familier, indtil
Johan og Kathrine Lorensen købte stationsbygningen og tilhørende jord, plus de kommende år- noget ekstra jord
fra Bertel Thomsen og Heinrich Dorow.
Johan havde tidligere drevet sit barndomshjem, Nørregade 16.
Johan kørte mælkevogn fra mejeriet i Broager, og solgte mælk i Egernsund og Skodsbøl i mange år.
Johan og Kathrines søn Hans boede her sammen med konen efter at Johan døde i 1980
Huset er senest blevet solgt i 1999 og 2005.
Tilbage til side 1 (oversigten)